Del 2: 1951-1962
1951-1962: Premiere på første tv-program, på Melodi Grand Prix og børneprogrammer
Efter 2. Verdenskrig kom der fart på både fjernsynet og typen af programmer i Danmarks Radio.
Efter flere års forsøg med transmittere fjernsyn sendte statsradiofonien i 1951 det første, officielle program.
Der var nerver inden premieren, men udsendelsen gik godt, og i årene efter fulgte premierer på flere nye typer programmer.
1951: Premiere på Statsradiofoniens første tv-program
Allerede i 1948 havde en britisk tv-udstilling i Tivoli trukket massevis af nysgerrige danskere til, og Danmarks første tv-speaker, Lily Broberg.
Tre år senere, i 1951, var der nerver på in den premieren på Statsradiofoniens allerførste officielle tv-program, der skulle sendes den 2. oktober klokken 20 på landets dengang eneste tv-kanal.
Sven Alkærsig fra radioprogrammet 'Aktuelt' talte med nervøs chef for fjernsynet, Jens Frederik Lawaetz, en time inden premieren:
- Det er en meget spagfærdig start, vi har. Vort værktøj er meget primitivt, et billigt forsøgsudstyr, og studiet er lille - vores midler er små. Vi er bange for, at forventingerne skal være for store, sagde Lawaetz.
Risdagen - nu Folketinget - var blevet åbnet samme formiddag, så de 200 seere kunne se optagelser derfra, ligesom DR stadig sender fra Folketingets åbning. Og så var der tre scener fra Det Kongelige Teaters Harlekins tryllestav. Alt var sort-hvis optagelser.
De første udsendelser varede en time og blev sendt tirsdage, torsdage og lørdage fra et lille studie med tilhørende kontrol indrettet i et 5 x 8 meter kontorlokale på 4. sal i Radiohuset i København.
I 1950'erne sende Statsradiofonien primært direkte optagelser fra studiet og transmissioner fra sportsarrangementer og nationale, kongelige og politiske begivenheder.
I 2011 fortalte historikeren Josef Batikha, at Statsradiofonien i 1950'erne havde sendt en stor mængde propaganda i radioen fra Den Amerikanske Informationstjeneste, USIS. Radioindslagene skulle bruges til at stille danskerne venligere over for Amerika og NATO under Den kolde krig.
- Det helt overordnede formål for informationsprogrammerne i Danmark var at skabe et modetageligt klime i den danske opinion for amerikansk udenrigspolitik, fortalte Josef Batikha til DR Kultur i 2011.
1954: Første tv-program til børn og spændende radioteater til forældrene
I 1954 sendte Danmarks Radio det første faste program til børn.
Det hed Børnetime, og det var blandt andet Jørgen Clevin, der var den kreative vært som fantasifuldt klippe-klistrede sig til børnenes opmærksomhed. Han viste, hvordan man kunne lave sit eget legetøj, og så var der indslag om for eksempel træning af politihunde.
Men man måtte endelig ikke se for meget fjernsyn: I 1950'erne mente mange, at små børn kunne få ødelagt synet ved at se meget tv, og landets socialdemokratiske undervisningsminister Julius Bomholt advarede i 1955 mod overdrevent tv-kiggeri.
Max havde halvanden time per dag , sagde han, for "I et lille lan som vores, havi ikke koncentrationskraft i sindet til mere."
Ud over børnefjernsyn sendte Statsradiofonien nu tv-programmer fra Radiohuset hver aften. Og så blev den første sendevogn taget i brug i 1954 - det betød, at danskerne kunne se transmissioner ude fra landet.
Det var også i 1954, at gaderne lå øde hen om lørdagen, når nogen af de populære Radioteater-udsendelser tryllebandt danskerne foran radioen.
For eksempel kriminalføljetonen Gregory Mysteriet fra sensommeren 1954, som blev sendt i 10 afsnit.
Radioteatret havde sin storhedstid i 1930'erne og 1950'erne, og store forfattere som Lef Panduro, Klaus Rifbjerg og Svend Åge Madsen skrev stykker til det. I 2015 blev det flyttet over på dr.dk som podcast-serier.
De dramatiske time samlede nationen om spændende fortællinger, ligesom nogle af de nyere tv-dramaserier gør det om søndagen.
For eksempel Rejseholdet (2000), som vandt internationalt Emmy-pris i 2002, Krøniken (2004), hvor 2,7 milliorner seere fulgte sidste afsnit i første sæson og Arvingerne (2014), hvor første afsnit blev set af 1.784.000.
60 år senere, i 2014 var det dramaserien 1864, der samlede befolkningen inklusive politikere og anmeldere i en heftig debat om Ole Bornedals historiske drama - både om de historiske begivenheder i 1864 og om selve serien.
I 2016 modtog DR en ærespris ved den internationale Emmy-uddeling for at have bidraget til udviklingen af original tv-dramatisk
1956: Første Melodi Grand Prix
I 1956 sendte Statsradiofonien fra det europæiske Melodi Grand Prix - Eurovision Song Contest - første gang
Året efter blev det første danske Melodi Grand Prix afholdt og sendt i Statsradiofonien første gang, fra Radiohuset i København. Birthe Wilke og Gustav Winckler sang 'Skibet skal sejle i nat'.
Det europæiske Melodi Grand Prix har været afholdt i Danmark tre gange - alle gange i København. I 1964 i Tivolis Koncertsal, i 2001 i Parken og 2014 i B & W- hallerne.
I 2008 gik DR videre indenfor musikområdet med premieren på første sæson af X Factor.
Programmet har været en af stationens største succeser. I 2015 så mere end 1,8 mio. danskere med, da Emilie Esther vandt finalen.
Der har også været en del debat om programmet. Både hvorvidt det er et public service-program eller ej, om det er plat underholdning og om dommerne er for hårde ved deltagerne.
1960: Tv bliver landsdækkende og radio regionalt
I 1960 kunne alle danskere se fjernsy, for Danmarks Radio (som året før havde skiftet navn fra Statsradiofonien til Danmarks Radio, kunne nu sende landsdækkende tv takket være en ny tv-sendemast på Bornholm.
Det var også i 1960, at der blev etableret regionalradioer: Nordjyllands Radio i Aalborg, Radio Syd i Aabenraa, Radio Fyn i Odense, Regionalen i Næstved, Bornholms Radio i Rønne og Østjyllands Radio i Aarhus.
I 1962 fik hovedstadsområdet Københavns Radio, og i 1974 kom Radio Midt & Vest i Holstebro til. I 1981 var turen kommet til Vejle, som fik Kanal 94.
DRs monopol på lokalradioområdet blev først brudt i 1984, hvor der blev åbnet for etableringen af lokalradioer.
1962: Premiere på en juletradition: Julekalenderen
I 1962 startede Danmarks Radio en juletradition, som har hængt ved lige siden: Julekalenderen på tv.
Historier fra hele verden hed den første julekalender, som bestod af flere forskellige indslag, blandt andet små historier fra fremmede lande i på tv.
Traditionen med at sende julekalender er fortsat lige siden, bland andet Vinterbyøster fra 1973, Nissebanden fra 1984, Jul på slottet fra 1986, Absalons Hemmelighed fra 2006 og Tidsrejsen fra 2014.
I 1980 gik det dog helt galt, da julekalenderen Jul og grønne skove, kendt som Poul og Nulle i hullet blev ramt af en seerstorm
Del 3: 1963-1988
1963-1988: En ny radiokanal til unge, kultserien Matador og monopolbrud
I 1960'erne fik de unge en ny musikradio at lytte til, i 70'erne kultserien Matador på skærmen for det første gang og i 80'erne blev Danmarks Radios tv-monopol brudt, da TV 2 kom til.
1963: Ny musikradio til unge: P3
I 50'erne opstod et helt nyt ord og begreb i Danmark: Teenageren. Og teenageren lyttede til tidens nye musik: Jazz og Rock 'n' Roll.
Bare ikke foran radioen i stuen. Der lyttede forældrene til Danmarks Radios klassike torsdagskoncert og Otto Leisner, som spillede tidens slagere i Giro 413.
De unge måtte selv ud og købe en pladespiller og LP'er, hvis de ville høre rock 'n' roll.
Derfor begyndte piratsenderen Radio Mercur at sende populærmusik, underholdning og reklamer.
Det var kun Danmarks Radio, der måtte sende radio i Danmark, så programmerne blev produceret i København og derefter sejlet ud til og sendt skibet Lucky Star, som lå i internationalt farvand i Øresund. Mercur blev først lukket i sommeren 1962.
Et halv år senere åbnede Danmarks Radio Program 3 med musik til unge: Musikradioen. Kanal gik i luften 1. januar 1963 kl 12.00 med "rap journalistik og kvik musik".
Allerede inden premieren fik kanal kritik. Bland andet af Knud Risager, chef for Musikkonservatoriet:
-Når det nye program nu opstår under navnet Musikradioen, så vil jeg kalde det for en tilsnigelse. Underholdningsindustrien er et forretningsmæssigt anliggende, som det ikke kan være statens opgave at varetage. Det er tværtimod nødvendigt at bekæmpe popmentaliteten (...). I stedet for dæmme op for et kulturforfald, rækker man nu altså hånd til det.
Han mente også, at kanalens fornemste opgave var at afskaffe sig selv.
Efter fire uger i æteren krævede en del lyttere, at den lidt rigelige talestrøm på kanalen skulle stoppe og henviste til, at Radio Mercur ikke havde nær så meget snak.
Musikradioen daglige leder, Kaj Bruun, sagde i Politiken den 26. januar 1963:
-Vi er enige om, at snakken mellem pladerne bør indskrænkes til det mindste mulige.
P3 har i dag stadig fokus på musik med blandt andet KarriereKanonen, som er talentudvikling for lovende danske musikere.
Giro 413 havde øvrigt 70 års jubilæum i 2016. Programmer sender stadig på P5.
1965: TV-Avisen sender første gang
TV-avisen havde premiere 15. oktober klokken 20 fra Radiohuset på Frederiksberg. Eric Danielsen var vært med den tophistorie om, Nobels Literraturpris gik til den russiske forfatter Mikhail Sholokhov.
Det nye program erstattede Aktuelt, som hidtil havde fortalt danskerne om seneste nyt i en from for ugerevy.
Aktuelt fortalte faktisk ikke danskerne ret meget om dansk forhold, men bestod primært af tv materiale fra udenlandske bureauer. TV-Avisen skulle derimod vise nyheder udvalgt efter væsentlighed.
I Berlingske Tidende 16. oktober 1965 skrev TV-anmelderen Harald Holder at:
-... TV-Avisen aldrig for alvor vil blive nogen konkurrent til den skrevne og illustrerede avis. I denne har man da den fordel, at man kan springe over, hvad man ikke interesserer sig for. I TV-Avisen kan man risikere at blive hypnotiseret af en oplæsers fysiognomi.
Ligsom i dag, hvor DRs indhold jævnligt bliver debatteret af politikere, gjorde TV-Avisen: Ændringen i nyhedsformidlingen førte til en debat i Folketinget.
Året efter kunne over 1 million danske husstande potentielt se med på TV-Avisen:De havde nu fjernsyn.
I 2016 havde TV Avisen udviklet sig til dette, hvor værten Kim Bildsøe præsenterede nyheder med grafik i studiet.
1968: Danmarks Radio opretter en afdeling for børn og unge
I 1968 skete noget ret afgørende for fjernsyns-kiggende børn og unge: Danmarks Radio oprettede en særlig børne- og ungdomsafdeling, som ville lave programmer, som ikke var så belærende som 1950'ernes oplysende skole-tv.
Mogens Vemmer var chef for afdelingen og lod programmedarbejderne eksperimentere med måden, der kunne laves børne-tv. Og da han selv interviewede for eksempel Rolling Stones i 1965, havde han spørgsmål med fra de unge selv.
Afdelingen har produceret programmer som Bamse og Kylling, Kaj og Andrea, Sigurds Bjørnetime, Zig-Zag, Ramajetterne og Skæg med bogstaver.
1969: Månelanding bliver transmitteret direkte
21. juli klokken 3:56 om morgen satte den amerikanske astronaut Neil Armstrong sine ben på Månen som den første menneske nogensinde.
Og danskerne kunne følge med hjemme i stuerne i den hidtil største begivenhed i tv-historien: en direkte transmission fra Månerejsen med Claus Toksvig som kommentator.
Samme år blev farvefjernsyn indført gradvist. I 1971 havde 38.165 danske husstande farve-tv.
1973: Ny afdeling i Aarhus
For at kunne dække hele landet bedre, åbnede Danmarks Radio i 1973 en afdeling i Aarhus: Provinsafdeling.
Afdelingen har blandt andet produceret Dus med dyrene, Den store bagedyst, Nak og æd, Bonderøven, Kender du typen og Hammerslag. Afdelingen er løbende vokset: I 2007 flyttede de meste af B&U-afdelingen til Aarhus, og i 2017 følger blandt andet Sporten, Vejret og forbrugerstof.
Det var også i 1973, at underholdning officielt blev tilføjet Danmarks Radios forpligtelser ud over oplysning og kulturformidling.
Det resulterede blandt andet i de populære tv-serier ´Huset på Christianshavn´ (1970-1977) og ´Matador´(1978-1981).
1978: Første afsnit af serie med kultstatus: Matador
11. november 1978 blev den første afsnit sendt af en serie, som danskerne siden gav kulstatus: Matador.
Serien følger flere personer og familier på forskellige steder i den sociale rangstige fra 1929 til 1947 i den fiktive provinsby Korsbæk.
I 1985 blev serien genudsendt, og et af afsnittene blev skønnet set af hele 3,6 millioner seere - tallet er dog nok noget lavere på grund af den daværende måde at måle seertal, men afsnittet er stadig det meste sete på dansk tv nogensinde.
Det var også i 1978, at danskerne for første gang kunne se farverne på værten Steen Bostrups slips: TV-Avisen begyndte at sende farver.
1983: Premiere på tekst-tv
Et medie oprindelig tænkt til døve og hørehæmmede blev i 2016 brugt af næsten hver fjerde dansker dagligt eller næsten dagligt: tekst-tv.
Danmarks Radio havde premiere på det nye medie i 1983, og egentlig var det tænkt som en måde at give døve og hørehæmmede mulighed for få nyhede på tekst.
Men tekst-tv blev hurtig meget populært i resten af befolkningen: Tre år efter indførelsen brugte 300.000 danskere det dagligt.
1988: TV 2 bryder Danmarks Radio tv-monopol
Tv-avisens medarbejdere havde nerver på lørdag den 1. oktober 1988: Dagen kommet, hvor Danmarks Radios mangeårige tv-monopol ville blive brudt med TV 2's allerførste tv-sekunder klokken 17:00.
Den første nyhedsudsendelse på den nye kanal var planlagt til klokken 19:30 - præcis samtidig med Danmarks Radio TV-Avis.
TV 2 gik efter at være folkelige ved blandt andet at få flere ´almindelige mennesker´ ind i nyhederne, ligesom der blev oprettet flere regionalstationer rund om i landet.
Formålet med kanalen var blandt andet at give Danmarks Radio konkurrence på formidling af nyheder på TV og give danskerne adgang til mere dansk tv. Den nye station sendte desuden programmer med fokus på underholdning.
