Oprindelsen af produktioner fortalt af Mohamed

 

 

 

 

 

 

Efter et år blev Statsradiofondien etableret, og efter to år blev 130.000 licensbetalende lyttere, som bl.a lytte til gymnastik for damer.

 

I 1939 blev lytteretalere allerede oppe knap 715.000.

 

Radioen havde et 11 mand stor okester til at spille: Symfoniokesteret (dengang Radiookestret) som er DRs ældste. I dag tæller okestret at der er 106 klassiske musikere.

 

I 1927 spillede radiookestret den første offenlige musik.  I 1933 fik de navnet Torsdaskoncerter - det hedder de stadig. og man kan lytte til dem på bl.a DR K.

 

Pigekoret kom til i 1938, Dr UnderholdningsOkestret i 1939 og Big Bandet i 1964

 

Dr besluttede den 4. september 2014 at lukke Dr UnderholdningsOkestret

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men da 1.960 danske betjente den 19. september 1944 blev deporteret til en kz-lejr, nedlagde medarbejderne på Pressens Raiodavis arbejdet.

 

Nogle flygtede til Sverige og andre til London, hvorfra de kunne ikke sendte ikke-censurerede nyheder til Danmark.

 

Og netop fra London læste Statsradiofoniens souschef Johannes G. Sørensen telegrammet om tyskernes kapitulation op til 4. maj 1945.

 

Dagen efter befrielsen rydde radio sendeplanen for at svælge i danske digte, musik og taler.

 

 

 

 

 

 

Allerede i 1948 havde en britisk tv-udstilling i Tivoli trukket massevis af nysgerrige danskere til, og Danmarks første tv-speaker, Lily Broberg.

 

Tre år senere, i 1951, var der nerver på in den premieren på Statsradiofoniens allerførste officielle tv-program, der skulle sendes den 2. oktober klokken 20 på landets dengang eneste tv-kanal.

 

Sven Alkærsig fra radioprogrammet 'Aktuelt' talte med nervøs chef for fjernsynet, Jens Frederik Lawaetz, en time inden premieren:

 

- Det er en meget spagfærdig start, vi har. Vort værktøj er meget primitivt, et billigt forsøgsudstyr, og studiet er lille - vores midler er små. Vi er bange for, at forventingerne skal være for store, sagde Lawaetz.

 

Risdagen - nu Folketinget - var blevet åbnet samme formiddag, så de 200 seere kunne se optagelser derfra, ligesom DR stadig sender fra Folketingets åbning. Og så var der tre scener fra Det Kongelige Teaters Harlekins tryllestav. Alt var sort-hvis optagelser.

 

De første udsendelser varede en time og blev sendt tirsdage, torsdage og lørdage fra et lille studie med tilhørende kontrol indrettet i et 5 x 8 meter kontorlokale på 4. sal i Radiohuset i København.

 

I 1950'erne sende Statsradiofonien primært direkte optagelser fra studiet og transmissioner fra sportsarrangementer og nationale, kongelige og politiske begivenheder.

 

I 2011 fortalte historikeren Josef Batikha, at Statsradiofonien i 1950'erne havde sendt en stor mængde propaganda i radioen fra Den Amerikanske Informationstjeneste, USIS. Radioindslagene skulle bruges til at stille danskerne venligere over for Amerika og NATO under Den kolde krig.

 

- Det helt overordnede formål for informationsprogrammerne i Danmark var at skabe et modetageligt klime i den danske opinion for amerikansk udenrigspolitik, fortalte Josef Batikha til DR Kultur i 2011.

 

 

I 1954 sendte Danmarks Radio det første faste program til børn.

 

Det hed Børnetime, og det var blandt andet Jørgen Clevin, der var den kreative vært som fantasifuldt klippe-klistrede sig til børnenes opmærksomhed. Han viste, hvordan man kunne lave sit eget legetøj, og så var der indslag om for eksempel træning af politihunde.

 

Men man måtte endelig ikke se for meget fjernsyn: I 1950'erne mente mange, at små børn kunne få ødelagt synet ved at se meget tv, og landets socialdemokratiske undervisningsminister Julius Bomholt advarede i 1955 mod overdrevent tv-kiggeri.

Max havde halvanden time per dag , sagde han, for "I et lille lan som vores, havi ikke koncentrationskraft i sindet til mere."

 

Ud over børnefjernsyn sendte Statsradiofonien nu tv-programmer fra Radiohuset hver aften. Og så blev den første sendevogn taget i brug i 1954 - det betød, at danskerne kunne se transmissioner ude fra landet.

 

Det var også i 1954, at gaderne lå øde hen om lørdagen, når nogen af de populære Radioteater-udsendelser tryllebandt danskerne foran radioen.

 

For eksempel kriminalføljetonen Gregory Mysteriet fra sensommeren 1954, som blev sendt i 10 afsnit.

 

Radioteatret havde sin storhedstid i 1930'erne og 1950'erne, og store forfattere som Lef Panduro, Klaus Rifbjerg og Svend Åge Madsen skrev stykker til det. I 2015 blev det flyttet over på dr.dk som podcast-serier.

 

De dramatiske time samlede nationen om spændende fortællinger, ligesom nogle af de nyere tv-dramaserier gør det om søndagen.

 

For eksempel Rejseholdet (2000), som vandt internationalt Emmy-pris i 2002, Krøniken (2004), hvor 2,7 milliorner seere fulgte sidste afsnit i første sæson og Arvingerne (2014), hvor første afsnit blev set af 1.784.000.

 

60 år senere, i 2014 var det dramaserien 1864, der samlede befolkningen inklusive politikere og anmeldere i en heftig debat om Ole Bornedals historiske drama - både om de historiske begivenheder i 1864 og om selve serien.

 

I 2016 modtog DR en ærespris ved den internationale Emmy-uddeling for at have bidraget til udviklingen af original tv-dramatisk

 

 

 

 

 

 

 

 

Der har også været en del debat om programmet. Både hvorvidt det er et public service-program eller ej, om det er plat underholdning og om dommerne er for hårde ved deltagerne.