SPORTHJØRNET / Fodbold / Pokalturneringen

Pokalturneringen

24. sep 2025.
 
Cooper efter 4-1-sejr: Utilfreds med kampens slutning.
 
 
Brøndby vandt 4-1 over B.93 og avancerede i pokalen, men Steve Cooper var langt fra tilfreds med holdets afslutning på kampen.
 
Steve Cooper så sit mandskab vinde 4-1 mod B. 93.

Brøndby har nu avanceret til næste runde i pokalen efter en flot præstation.

Men selvom måltavlen sagde 4-1, var der utilfredshed hos Brøndby-træneren.
 
BIF-træneren fremhæver, at der skal være store forventninger til en klub i Brøndbys størrelse.
 
Det var Coopers tredje kamp ved roret som Brøndby-træner.
 
Næste kamp venter OB i Superligaen.
 
Onsdag aften blev der trukket lod til fjerde runde af Oddset Pokalen. Få overblikket her.
 
24. sep 2025.
 
Nartey og Wass imponerede: BIF slog B.93 overbevisende.
 
Brøndby IF kørte sikkert 4-1-sejr hjem mod B.93 i pokalopgøret. Det var en kamp, hvor Noah Nartey og Daniel Wass spillede sig for alvor i varmen til en startplads i kommende Superliga-runde.
 
Steve Coopers første pokalkamp på dansk græs endte lykkeligt, da Brøndby IF slog B. 93 med 4-1.

Til kampen startede midtbaneduoen, Noah Nartey og Daniel Wass, ind for første gang, siden den walisiske cheftræner overtog roret fra Frederik Birk.

De gav Cooper noget at tænke over i et opgør, hvor Nartey kom på måltavlen to gange, mens Wass leverede to assists.

Luis Binks og det store angrebstalent, Jacob Ambæk, stod for de resterende scoringer i opgør, hvor gæsterne fra Vestegnen dominerede fra første fløjt.

18-årige Sven Leschly fik debut for B. 93 i aftenens kamp, da han kom ind fra bænken i kampens slutfase. Han pyntede på resultatet, da han fik scoret for hjemmeholdet i sin allerførste seniorkamp.
 
 
Blå-gul dominans fra første fløjt.
 
Gæsterne fra Vestegnen satte sig straks på opgøret og kom allerede efter få minutter frem til en stor chance. Dog svarede værterne fra B.93 tilbage, da Nicklas Mouritsen affyrede en raket afsted mod Brøndby-buret.
 
Her var Patrick Pentz tvunget til at banke bolden ned i græsset og ud til hjørnespark.

Efter hjørnesparket tog kampen en drejning. I det ottende minut fik Daniel Wass sendt et fremragende indlæg, som Luis Binks headede helt suverænt ind i målet og gjorde det til 1-0 til Brøndby.

De blågule kreerede et flot samspil i det 13. minut, hvor Marko Divkovic sendte et hårdt indlæg, som B.93-defensiven afværgede med næb og kløer. Her stod Wass endnu en gang i oplæggerrollen, da han afleverede bolden kort i fødderne på Noah Nartey.

U21-landsholdsspilleren stod klar til at samle bolden op og sparke den fladt ind i buret. Dermed kom gæsterne endnu en gang på måltavlen med en spiller, som har taget plads på bænken i Superligaen siden Coopers ankomst til klubben – denne gang til 2-0.

Brøndby slap ikke foden fra speederen efter den anden scoring. Nicolai Vallys var millimeter fra at gøre det til 3-0 med hovedet i det 29. minut efter et godt indlæg af Sho Fukuda. Kun Frederik Ibsen i B.93-målet afværgede den blågule fare efter Vallys’ hovedstødsforsøg.
 
Coopers blomstrende offensiv.
 
Det var til at se, at Brøndby har trænet en masse standardsituationer under Steve Coopers ledelse.

De blågule leverede mange gode indlæg, som skabte kolossale problemer for hjemmeholdet. Kun et minut inde i anden halvleg var Brøndby endnu en gang tæt på at sende bolden bag Ibsen i B.93-målet. Frederik Alves kom højest op efter et frispark, der blev eksekveret af Wass. Her måtte B.93-keeperen ud i endnu en redning.
 
Volumen blev ikke lavere i det 63. minut, da Noah Nartey affyrede et hårdt og fladt spark, der røg bag Ibsen i hjemmeholdets mål, og dermed kom Nartey endnu en gang på måltavlen – denne gang til 3-0.
 
Tre minutter senere var Nartey igen på spil, da han var tæt på at notere sig en assist. Indskifteren Jacob Ambæk blev sendt i dybden og fyrede et skud afsted, som Ibsen fik de yderste fingerspidser på.
 
Men frygt ej, Ambæk. Den unge angriber havde større held i det 86. minut, da han gled bolden i mål og gjorde det til 4-0.

Han var ikke den eneste unge angriber fra bænken, der gjorde sig positivt bemærket.

18-årige Sven Leschly fik debut for førsteholdet i onsdagens opgør. Han kvitterede med et fremragende mål, som hjemmeholdets fans fejrede som en sejrsscoring.

En stor dag for debutanten i seniorfodbold.

Det blev også kampens sidste scoring i en halvleg, hvor B.93 måtte se sig overmatchet både offensivt og defensivt.

Brøndby IF er nu klar til fjerde runde af Oddset Pokalen, som afvikles mellem 28. - 30. oktober.
 
Næste kamp venter OB i Superligaen.
Smil TV Aarhus | Graham Bells Vej 1A, 8200 Aarhus N - Danmark | smiltvaarhus@gmail.com