SPORTHJØRNET / Fodbold / La Liga

La Liga

18. maj 2025.
 
Real Madrid slog Sevillas ni mand.
 
 
Sevilla blev reduceret til ti mand efter 12 minutter og ni mand lige efter pausen, men kæmpede stadig bravt, indtil to sene mål sikrede en 2-0-sejr til gæsterne.
 
Real Madrid skulle forsøge at slutte af på positiv manér i en sæson, der ikke har levet op til den vanlige standarder for Los Blancos.

Modstanderen hed Sevilla, som kun knebent har undviget nedrykningskampen i indeværende sæson, men det skulle ikke blive deres dag på kontoret.

Efter 12 minutter så Loic Badé rødt, da han nedlagde landsmanden Kylian Mbappé på en friløber, der blev takseret som at berøve en oplagt scoringsmulighed.

Det giver direkte rødt, og trods en uforstående mine fra Badé blev han sendt tidligt i bad.

Det gav en stor fordel til gæsterne, der dog ikke kunne finde ud af at udnytte det i første omgang.
 
Det blev gjort en hel del nemmere, da Isaac Romero præsterede en af historiens værste indhop fra bænken.

35 sekunder havde den 25-årige angriber været på banen, da han stemplede Aurelien Tchouameni og blev sendt ud i bad som den anden i kampen for Sevilla.

Derfra blev det svært, men andalusierne holdt stand på fin vis.

Det varede dog kun indtil et kvarter før tid, hvor Mbappé kunne bringe hovedstadsklubben i front efter en kontraomstilling, som han selv hamrede ind med et fladt langskud.

Tre minutter før tid kunne Jude Bellingham lukke og slukke til 2-0 med et tap-in.
17. maj 2025.
 
Ancelotti roser: En rigtig god handel.
 
Real Madrid-cheftræner Carlo Ancelotti roser handlen af forsvarsspilleren Dean Huijsen, som kommer til klubben fra næste sæson.
 
Real Madrid har lørdag bekræftet tilgangen af forsvarsspilleren Dean Huijsen.

Og selvom cheftræner Carlo Ancelotti, der forlader Real Madrid efter sæsonen, ikke får lov at spille med klubbens nye forsvarsspiller, så sætter han alligevel et par ord på klubbens købmandskab.
 
Huijsen nuværmende klub, Bournemouth, har oplyst, at det er efter sæsonen, at 20-årige Huijsen skifter England ud med Spanien, da Real Madrid har aktiveret stopperens frikøbsklausul.
 
En klausul, der angiveligt koster 50 millioner pund for kongeklubben.

Det svarer til 440 millioner kroner.

Carlo Ancelotti starter som Brasiliansk landstræner i slutningen af maj.
15. maj 2025.
 
Real Madrid aflyste Barca-fest: Alt kan ske.
 
 
Real Madrid klamrede sig til det spinkle mesterskabshåb med en overtidssejr mod Mallorca, og selv om det ser svært ud, har Carlo Ancelotti ikke givet op.
 
Mallorca var onsdag aften få momenter fra de facto at sende mesterskabet til Barcelona, men Real Madrid ville det anderledes.

Jacobo Ramon sikrede hovedstadsklubben en 2-1-sejr dybt inde i overtiden, så afstanden nu er fire point med to kampe tilbage for Real Madrid.

Barca skal altså bare have en enkelt sejr i sine tre resterende kampe, men Real Madrid-træner Carlo Ancelotti kaster ikke håndklædet i ringen.
 
Cheftræneren er glad for indsatsen mod Mallorca, selv om målet kom så sent.
 
Barcelona har torsdag aften første matchbold til at sikre mesterskabet, når det gælder lokalopgøret mod Espanyol.
 
I de efterfølgende to runder skal Barca op imod Villarreal og Athletic Club, mens Real Madrid møder Sevilla og Real Sociedad.
 
Real Madrid har tre La Liga-kampe tilbage i sæsonen og derefter venter klub-VM i juni.
11. maj 2025.
 
Medie: Real Madrid henter purung svensker.

Ifølge Relevo skifter 16-årige Leon Westin Bryhn fra Las Palmas til Real Madrid.
 
Real Madrid handler ind til fremtiden.

I hvert fald skriver Relevo, at Los Blancos går på rov i Las Palmas' ungdomsafdeling, hvor man henter Leon Westin Bryhn.

Den 16-årige svensker beskrives som en 'kopi af Toni Kroos' og gør sig normalt på den offensive midtbane.
 
Ifølge Relevo skifter Leon Westin Bryhn til sommer og vil starte på klubbens U19-mandskab.

Den 16-årige svensker står noteret for tre optrædener på U17-landsholdet.
11. maj 2025.
 
Real Madrid tabte 4-3 mod Barcelona.
 
 
De skal spille mod Mallorca 14 maj.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
4. maj 2025.
 
Real Madrid var tæt på at formøble 3-0-føring.
 
 
 
Real Madrid var tæt på at smide sin føring over bord, men holdt hele vejen hjem og slog Celta Vigo med 3-2.
 
Real Madrid har kniven for struben.

Carlo Ancelottis tropper er sakket efter FC Barcelona, der topper La Liga, og derfor skulle Real Madrid bruge en sejr søndag, hvis håbet om et mesterskab skulle holdes i live.

Modstanderen var Celta Vigo, og det hele startede planmæssigt, da Arda Güler med venstrebenet krøllede bolden over i det lange hjørne til 1-0 efter 33 minutter.

Seks minutter senere fordoblede Kylian Mbappé fra kanten af feltet.

Selvsamme Mbappé gjorde det også til 3-0 kort inde i anden halvleg, hvor han blev sendt i dybden og sendte et fladt skud ned i højre hjørne.
 
Det lignede derfor, at Real Madrid ville cruise mod de tre point, men det skulle faktisk gå hen og blive spændende igen.

Efter 69 minutter reducerede Javi Rodriguez efter et hjørnespark, og da svenske Williot Swedberg scorede til 2-3 kort efter, begyndte Celta Vigo at lugte blod.

Real Madrid holdt dog 3-2-føringen i hus, og Ancelottis tropper er nu fire point efter Barca.

Real Madrid møder netop Barca på søndag.
23. apr 2025.
 
Real Madrid holdt liv i mesterskabshåbet.
 
 
Arda Güler blev helten for Real Madrid, der med en 1-0-sejr over Getafe holdt liv i mesterskabshåbet.
 
Real Madrid havde kniven for struben, da de onsdag aften gæstede Getafe.

Hvis Carlo Ancelottis tropper ville holde drømmen om det spanske mesterskab i live, skulle der en sejr på bordet.

Derfor var det alletiders for Madrid-mandskabet, at Arda Güler efter 21 minutter tog sagen i egen hånd.

Tyrkeren trykkede af fra kanten af feltet, hvor han med sit svage ben - det højre - bankede bolden i mål til 1-0.

Der blev ikke scoret yderligere, og derfor blev den unge Real Madrid-komet matchvinder.
 
Sejren betyder, at Carlo Ancelottis tropper nu er fire point efter Barcelona.

De to hold mødes på lørdag i Copa Del Rey-finalen, inden der den 11. maj venter endnu et El Clasico - denne gang i La Liga.

Getafes nederlag var deres tredje i streg, og de ligger nu på 12. pladsen.
20. apr 2025.
 
Real holdt fast i Barca via sent kongemål.
 
 
 
Det endte 1-0 til Real Madrid, der søndag mødte Athletic Club på hjemmebane. Federico Valverde blev helten med et sent mål.
 
Real Madrid stod søndag over for Athletic Club hjemme på Bernabeu i den spanske La Liga.

Her skulle de forsøge at holde fat i Barcelona i mesterskabskampen, efter at catalonierne sejrede over Celta Vigo.

Men det var en svær opgave for Real, der i midtugen røg ud af Champions League mod Arsenal.

Rent faktisk kunne de knap nok skabe noget i løbet af første halvleg, og det samme var tilfældet for den baskiske klub.

I anden halvleg satte Real den lidt op i gear, og de dominerede i store dele opgøret, hvor de også fik sendt et par afslutninger af sted.
 
Jude Bellingham havde blandt andet et par lovende muligheder en time inde i kampen, men englænderen kunne ikke eksekvere.
 
VAR-drama
Med ti minutter igen sendte Carlo Ancelotti lidt nyt blod på banen i form af Brahim Diaz og Arda Güler, men heller ikke de to kunne gøre det store.
 
I stedet var det superstjernen Vinicius Jr., der troede, han havde afgjort det hele til sidst via et flot solomål, men i opspillet var der en snæver offside, og målet blev annulleret efter et langt VAR-tjek.

Real pressede frem i banen efterfølgende, og det gav pote til sidst.

Federico Valverde fik bolden på kanten af feltet og sparkede den sublimt og hårdt op i hjørnet, hvorefter det hele gik amok i den spanske hovedstad.

1-0 til Real Madrid, og det blev også kampens endelige resultat.

Med seks runder igen er Real Madrid tre point efter Barcelona.
 
Athletic Club ligger nummer fire.
14. apr 2025.
 
Mbappé så rødt efter grim stempling: Han er ikke voldelig.
 
 
Davide Ancelotti fortæller, at Kylian Mbappé ikke er en voldelig person, efter at Real Madrid-stjernen blev udvist grundet en grim stempling.
 
Sådan lyder det fra Davide Ancelotti, som stod i spidsen for Real Madrid i fraværet af cheftræner Carlo Ancelotti.
 
Madrid-klubben hentede søndag en 1-0-sejr over Alaves, men Kylian Mbappé stjal overskrifterne på den kedelige måde med et rødt kort.

Verdensstjernen blev udvist efter en meget grim stempling.
 
Sport melder desuden, at Kylian Mbappé også har undskyldt over for Antonio Blanco fra Alaves, som var modspilleren, der var modtageren af den voldsomme stempling.
 
De to spilledage vil i så fald omfattet Athletic Club og Getafe.
5. apr 2025.
 
Midt i skuffelsen: Ancelotti tror på Courtois-comeback til CL.
 
 
I kølvandet på Real Madrids elendige 1-2-nederlag til Valencia fortæller cheftræner Carlo Ancelotti, at han forventer at have Thibaut Courtois kampklar til midtugens Champions League-brag mod Arsenal.
 
Carlo Ancelotti måtte ty til tredjevalget.

Således gav Real Madrid-cheftræneren lørdag debut til 19-årige Fran González mellem stængerne mod Valencia i et yderst skuffende 1-2-nederlag.

Det gav journalisterne anledning til at spørge italieneren ind til, om den vanlige førstekeeper, Thibaut Courtois, mon kan stå på mål mod Arsenal i det kommende Champions League-brag.
 
 
Tirsdagens opgør mod Arsenal bliver den første af to kvartfinaleopgør i Champions League, hvor Real Madrid kæmper for at genvinde trofæet med de store ører.

Sværere ser det ud i den hjemlige liga – senest med nederlaget til Valencia denne lørdag, som du kan læse mere om her.
29. mar 2025.
 
Mbappé reddede Real Madrid til sidst.
 
 
Kylian Mbappé scorede to mål, da Real Madrid afværgede katastrofen og vandt 3-2 over Leganes.
 
Real Madrid skulle lørdag forsøge at holde sig til i toppen af La Liga-tabellen, da Leganes kom på besøg på Santiago Bernabeu.

Og selv om det lykkedes - især takket være Kylian Mbappé - så var det ikke uden problemer.

Værterne startede sløjt, men formåede alligevel at komme foran som planlagt.

Efter lidt over en halv time blev Arda Güler nedlagt i feltet, hvilket fik dommer Pablo Fuertes til at pege på pletten.

Straffesparket skulle Real Madrids franske stjerne Kylian Mbappé tage sig af. Og det gjorde han sikkert - og frækt.

Real Madrid-topscoreren lavede en 'panenka', som stille og roligt strøg i målet.
 
Glæden var dog kort for den spanske storklub. Et minut senere svarede Leganes igen.

Valentin Rosiers aflevering endte ved fødderne af en fri Diego Garcia, der nemt kunne udligne.

Gæsterne var dog slet ikke færdige.

Fire minutter senere mistede Real Madrids Brahim Díaz bolden, og herfra satte Leganes gang i kontramaskinen.

Valentin Rosier var drivkraften, der til sidst sendte en aflevering til Oscar Rodríguez' fødder, som uden problemer sendte gæsterne i front.

Kort før pausefløjt var Kylian Mbappé var tæt på at bringe balance i regnskabet, men det lykkedes dog ikke, hvorfor Real Madrid-stjernerne måtte gå til pause til lyden af en pibekoncert.
 
Vendte det hele på hovedet
Real Madrid startede de sidste 45 minutter med en masse fart, og det bar frugt efter kort tid.

Efter flere store Real Madrid-chancer endte bolden for fødderne af Jude Bellingham, der smækkede udligningen i kassen.

Og med et kvarter igen gik det galt for gæsterne.

Hvem andre end Kylian Mbappé skulle sende kulen i kassen.

Et frispark tæt på målet blev trillet hen til den franske superstjerne, som sendte bolden op i det korte hjørne.

Dermed sikrede Kylian Mbappé med en ny stor præstation tre nye point til ham og holdkammeraterne, som kravler op på point med FC Barcelona, der dog har en kamp i hånden.

Leganes er tredjesidst i La Liga.
15. mar 2025.
 
Rasende Ancelotti truer med strejke: Det bliver uden Real.
 
 
Carlo Ancelotti åbner op for, at Real Madrid vil strejke, hvis klubben igen skal spille to kampe på under 72 timer. Han kommer derfor med en klar trussel mod La Liga.
 
Carlo Ancelotti er rasende.

Real Madrid formåede godt nok at hente en 2-1-sejr over Villarreal i La Liga lørdag aften, men cheftræneren var stadig oppe i det røde felt efter kampen.

Real Madrid har nemlig ikke fået nok hvile, efter at den spanske gigant i onsdags spillede Champions League-ottendedelsfinale mod Atletico Madrid.

En kamp, som endte i straffespark.

Ancelotti og co. har derfor været i aktion to gange på under 72 timer, og det er han rasende over.
 
Vreden hos Ancelotti skyldes, at trætheden påvirker Real Madrid-spillerne.

Denne gang lykkedes det Real Madrid at vinde, men Ancelotti vil ikke ud i det samme scenarie igen.
 
Ancelotti fik så det konkrete spørgsmål, om Real Madrid vil møde op, hvis de igen skal spille en kamp, inden at der er gået 72 timer fra den forrige.
 
Real Madrid formåede at vende 0-1 til 2-1 mod Villarreal efter to scoringer af Kylian Mbappé.
 
Dermed indtager Ancelottis tropper førstepladsen i La Liga for en stund med det forbehold, at man har spillet to kampe flere end Barcelona og en mere end Atletico Madrid, og de to klubber tørner sammen søndag aften.
9. mar 2025.
 
Real-stjerner sørgede for sejr i Madrid-duel.
 
 
Kylian Mbappé og Vinícius Júnior stod for en scoring hver, da Real Madrid besejrede Rayo Vallecano med 2-1.
 
Der var dømt vaskeægte madrilensk duel i La Liga søndag eftermiddag, hvor Rayo Vallecano lagde vej forbi Santiago Bernabéu for at tørne sammen med Real Madrid.

Det var de hvidklædte storfavoritter, der først bød sig til, da Vinícius Júnor smækkede på stolpen med en glimrende afslutning fra kanten af feltet.

Det var dog brasilianerens makker i Real-frontkæden, Kylian Mbappé, der først fik netmaskerne til at blafre.

Franskmanden blev stukket i dybden af netop Vinícius og fik bøvlet sig forbi Rayo-stopper Florian Lejeune, inden han kanonerede hjemmeholdets føringsmål i kassen.

Vinícius ville dog også have en bid af kagen, og således tog kantspilleren sagen i egen hånd fire minutter senere.

Efter en vaskeægte solotur, hvor verdensstjernen satte adskillige forsvarsspillere af, stod den 2-0 til Real Madrid.
 
Rayo lykkedes dog med at kæmpe sig tilbage i kampen og fik reduceret akkurat inden pausen.

Med indersiden sendte Pedro Díaz et kælent langskud mod mål. Afslutningen ramte overlæggeren og hoppede derefter ned i græsset på den rigtige side af stregen.

Det havde ingen af dagens dommere fået øje på i første omgang, hvor scoringen ikke blev anerkendt, men det gjorde den så hurtigt, da VAR-folkene kom gæsterne til hjælp.

Rayo havde således masser at spille for i anden halvleg, men fokuserede først og fremmest på at lukke ned for flere kasser imod.

Det lykkedes meget godt trods et par løse muligheder til Mbappé og Vinícius, men det var svært for gæsterne selv at blive farlige.

Generelt blev det aldrig noget festfyrværkeri efter pausen, så Real Madrid kunne nogenlunde sikkert køre 2-1-sejren hjem.

Carlo Ancelottis tropper hopper dermed midlertidigt op på samme antal point som Barcelona, der fører den bedste spanske række, La Liga.
2. mar 2025.
 
Ancelotti frygter for CL: Med det niveau taber vi.
 
 
Carlo Ancelotti var langt fra tilfreds med indsatsen fra sine spillere i 1-2-nederlaget mod Real Betis.
 
Real Madrid løb lørdag aften ind i et skuffende 1-2-nederlag til Real Betis.

Efter opgøret fortalte Real Madrid-cheftræner, at hans mandskab havde leveret en skidt kamp.

Samtidig slog han fast, at han er meget bekymret for tirsdagens CL-kamp, hvis ikke hans spillere får løftet deres niveau.
 
Det er Atletico Madrid, som Real Madrid på tirsdag står over for i ottendedelsfinalen i Champions League.
24. feb 2025.
 
Alaba i spil til startplads i store CL-brag.
 
 
David Alaba er ifølge Real Madrid-træner Carlo Ancelotti i spil til at starte i de kommende Champions League-kampe mod Atletico Madrid.
 
David Alaba er tilbage for Real Madrid.

Søndag aften spillede han godt 70 minutter, da Real Madrid på hjemmebane slog Girona 2-0 i La Liga.

Efter kampen fik den østrigske forsvarer stor ros for sin præstation.
 
Real Madrid skal i Champions League møde Atletico Madrid. De to rivaler mødes over to kampe i ottendedelsfinalerne.
16. feb 2025.
 
Bellingham til tasterne: Der er sagt nok.
 
 
Jude Bellingham har i et opslag på Instagram reageret på sit røde kort lørdag aften. Her undskylder han blandt andet til sine holdkammerater.
 
Jude Bellingham stjal lørdag aften overskrifterne, da han fik direkte rødt kort for Real Madrid.

Det skete i 1-1-opgøret ude mod Osasuna i La Liga.

Årsagen til det røde kort var en kommentar rettet mod kampens dommer. Efterfølgende stod det klart, at dommeren og Real Madrid-lejren ikke var helt enige om episoden.
 
Jude Bellingham kommenterede lørdag aften på det røde kort. Det kan du læse mere om her.
 
De to sidstnævnte klubber mangler at spille i denne runde.

Real Madrid får onsdag besøg af Manchester City i Champions League.
9. feb 2025.
 
Ancelotti i chok over straffe: Folk forstår det ikke.
 
 
Real Madrids cheftræner Carlo Ancelotti forstår slet ikke, hvordan straffesparket til Atletico Madrid kunne blive dømt.
 
Optakten til topbraget mellem Real Madrid og Atletico Madrid var blandt andet præget af en ophedet debat med den spanske dommerstand i centrum.

Real Madrid følte sig blandt andet snydt i kampen mod Espanyol, hvorfor klubben valgte at indgive en klage.

Men det var ikke kun optakten, hvor dommerne endte med at stjæle fokus.

Også i lørdagens topkamp kom dommeren i fokus.

Da uret i kampen havde rundet den første halve fik Atletico Madrid tildelt et straffespark.
 
Aurélien Tchouaméni fik stemplet Samuel Lino i feltet, og selvom dommer Cesar Soto Grado ikke havde fået øje på en forseelse i første omgang, kom VAR-folkene ham til hjælp.

Men Real Madrids cheftræner Carlo Ancelotti forstod overhovedet ikke, hvordan de kunne komme frem til den kendelse.

Det fortalte han efter 1-1-kampen.
 
Du kan læse om kampen her.
2. feb 2025.
 
Ancelotti raser over Mbappé-nedslagtning: Uforklarligt.
 
 
Carlo Ancelotti kan slet ikke forstå, hvordan Espanyol sluttede med alle 11 mand på banen, da de vandt 1-0 over Real Madrid.
 
Lørdag aften stod Espanyol for en stor overraskelse.

La Liga-oprykkerne besejrede Real Madrid med en sen scoring fra Carlos Romero.

Der er dog et stort problem, hvis man spørger Real Madrid-lejren. Romero burde slet ikke have været på banen til sidst.

Efter en times tid lavede han en grim stempling på Kylian Mbappé, og det burde han have fået rødt for, mener Real Madrid-træner Carlo Ancelotti.
 
Real Madrid-nederlaget betyder, at Atletico Madrid kun har et point op til rivalerne, som topper La Liga. Barcelona er syv point efter, men de har samtidig en kamp i hånden.
25. jan 2025.
 
Real stikker af i toppen efter Mbappé-hattrick.
 
 
Kylian Mbappé stod for alle scoringerne, da Real Madrid lørdag aften vandt 3-0 over Real Valladolid.
 
Efter en turbulent start i Real Madrid er Kylian Mbappé for alvor begyndt at finde melodien i den spanske storklub.

Lørdag aften stjal verdensstjernen endnu engang overskrifterne.

En halv time inde i opgøret mod Real Valladolid gjorde han det til 1-0 efter en fræk et-to-kombination med Jude Bellingham.

Og franskmanden var slet ikke færdig med at få netmaskerne til at blafre i udekampen.

Ti minutter inde i anden halvleg fordoblede han nemlig sin måltotal efter et knivskarpt kontraangreb.
 
Los Blancos styrede dermed mod en stensikker sejr, som blev udbygget yderligere kort før tid.

Og hvem stod mon for scoringen? Det gjorde Kylian Mbappé såmænd.

Fra ellevemeterpletten sendte den 26-årige offensivspiller sin tredje scoring i kassen og fik sit første hattrick i Real Madrid-trøjen.

Kongeklubben vandt dermed 3-0 over Real Valladolid og har nu fire point ned til bysbørnene fra Atletico, som spillede 1-1 mod Villarreal tidligere lørdag.

Du kan se stillingen i den spanske La Liga lige her.
20. jan 2025.
 
Kæk Ancelotti: Jeg er forvirret.
 
 
Carlo Ancelotti kunne ikke lade være med at stikke lidt til kritikerne efter 4-1-sejren over Las Palmas.
 
Der har været bump på vejen, men efter 20 runder fører Real Madrid den spanske liga.

Søndag strøg Carlo Ancelotti og co. til tops med en 4-1-sejr over Las Palmas, og efter det opgør lød det således fra den italienske træner:
 
Han mener, at kritikken af Real Madrid er hårdere end andre.
 
Atletico Madrid er to point efter Real Madrid, mens Barcelona og Athletic Club har syv op til førerholdet.
3. jan 2025.
 
Bellingham gik fra skurk til helt: Hvilken kamp!
 
 
Jude Bellingham var en fornøjet herre, efter han blev sen matchvinder mod Valencia. Englænderen brændte dog et straffespark undervejs, og det beklager han.
 
Jude Bellingham havde en begivenhedsrig fredag aften.

Real Madrid-stjernen brændte først et straffespark mod Valencia, hvorefter han blev matchvinder i tillægstiden og sørgede for en hårdt tilkæmpet 2-1-sejr til kongeklubben.

Efter kampen satte englænderen ord på sin oplevelse.
 
Med dagens sejr hopper Real Madrid midlertidigt op på førstepladsen i La Liga, som bysbørnene fra Atlético dog kan generobre den 12. januar.
Smil TV Aarhus | Graham Bells Vej 1A, 8200 Aarhus N - Danmark | smiltvaarhus@gmail.com